Historien om støbejerns gårdpumpen

Adgang til vand

Menneskets adgang til vand har altid været af basal betydning for dets evne til at udvikle og opbygge større sociale sammenhænge, som for eksempel en by, ja selv en enkelt enhed som en gård på landet var afhængig af en god vandforsyning. Vand har været en af de største prioriteter for opdyrkning af marker med afgrøder, det meste af det sørger den årlige nedbør for, men kunstvanding har altid været menneskets forsøg på at opdyrke golde jorder.

Romernes centrale vandforsyning

I byerne havde man allerede fra Romernes tid en central vandforsyning der sørgede for vand til hvert enkelt hus. At byerne var placeret i uhensigtsmæssige områder med hensyn til naturlige vand forekomster betød intet, da man rådede over evnen, styrken og viljen til at transportere vand over meget store afstande. Tidens byggeri af akvædukter gav romerne muligheden for at bygge meget store byer med et for datiden enormt vandforbrug. Vand til at drikke og til den daglige madlavning, men også vand til byens fontæner, springvand, badeanstalter og toiletter.

Lokal vandforsyning i Danmark

Men i Danmark har denne udvikling faktisk kunnet ske med meget mindre arbejdsindsats, fordi vi geologisk set bor i et af de få lande og områder, hvor grundvandet har en sådan fin kvalitet og findes i så store mængder, at det almindeligvis har kunnet dække den daglige vandforsyning lokalt.

Ude på landet havde denne udvikling i lang tid trange kår. Her gik udviklingen i første omgang ikke længere en til, at hver gård skulle have sin egen brønd. Men man blev ret hurtigt opmærksom på, at desto dybere brønden var, desto klarere og - følte man - desto renene blev vandet.

Gårdpumper i støbejern - vandpost

Gårdens brønd eller vandpost ændrede sig med tiden. Nutidens vandværker startede i begyndelsen som en vandpost opstillet på et centralt sted i byen, gerne på markedspladsen eller foran det lokale rådhus.

Således blev den middelalderlige gravede og tømmerinddækkede vippebrønd udviklet og afløst af dybere stensatte brønde der var mere holdbare, disse igen blev afløst af dybere brønde borede ved den mortenske metode og forsynet med en gårdpumpe i støbejern, som mange kan huske, for endelig i nyere tid at blive afløst af brønde med eldrevne pumper til vor dages indlagte vand forsynet fra et stort vandværk midt i byen.

Nutidens nemme adgang til vand har dog den bagdel at vi ikke i tilstrækkelig grad påskønner det.

Vi udleder uden større omtanke forurening og alskens miljøgifte.

Anderledes var opmærksomheden da man stadigvæk kiggede ned i det klare vand når man benyttede det.